Diskusprolaps Århus Rygklinik

Optræning efter Diskusprolaps

Diskusprolaps har en god prognose

Sygehuse og sundhedsmyndigheder i Danmark anbefaler entydigt øvelser og fysioterapi mod diskusprolaps, da al nyere forskning har vist at 90% af patienter med diskusprolaps får det bedre af fysioterapi og øvelser.


Hvad kan Århus Rygklinik gøre for dig

Hos Århus Rygklink vil du møde en professionel fysioterapeut, der er McKenzie-certificeret og med en national Specialist Grad i behandlingen af rygproblemer og diskus prolaps.

  • Vi har fokus på at lære dig, hvad du selv kan gøre, for at slippe af med problemet, så du hurtigst muligt kan genoptage en aktiv hverdag.
  • Du får al den viden og information, du har brug for, så du har et godt overblik over, hvad der er galt, hvor lang tid det tager, hvornår du kan gå i gang igen med arbejde og sport osv.
  • Vi har fokus på, ikke kun at hjælpe dig ud af den aktuelle diskusprolaps situation, men også hjælpe dig med at forebygge mod, at det skulle komme igen.
  • Vi tilbyder moderne og rummelige genoptræningsfaciliteter, så vi hjælper dig helt tilbage til dit normale niveau, om det er som dagpleje mor eller som professionel fodbold spiller.
  • Vi har et godt samarbejde med lægerne og hjælper dig videre, hvis du skulle være en af de få, som det ikke tyder på at fysioterapi og træning vil hjælpe på.

Diskusprolaps

Hvis man har fået en diskusprolaps, vil man ofte have ondt i lænden samt udtalte nerverodssmerter i det ene ben. Lad os med det samme slå fast, at selvom det er en meget smertefuld situation, så er der lys for enden af tunnelen. 80-90 % af dem med diskusprolaps heler og kommer sig uden operation.

Hensigtsmæssig adfærd suppleret med specifikke øvelser vil oftest bidrage til en god og funktionel opheling. I det følgende forklarer vi situationen ud fra en diskusprolaps i lænden, men det samme gælder for en diskusprolaps i nakken.

Hvad er nerverodssmerter

Nerverodssmerter stråler fra rygsøjlen og ned i benet, og er de smerter, der gør livet svært de første uger med diskusprolaps. Smerterne er i starten typisk konstante, brændende og kan ved visse bevægelser også jage ned i benet. Sammen med smerterne har man ofte også en summende og sovende fornemmelse i benet.

Nervens funktion er i en del tilfælde også påvirket, hvilket vil sige, at du oplever at din følesans på et område af benet er anderledes, dine kræfter i en muskel mindre eller at din knærefleks er svagere, når lægen eller fysioterapeuten tester dig. Smerterne skyldes, at nerveroden i ryggen er blevet klemt og irriteret af diskusprolapsen. Nervesmerter er altid meget ubehagelige, men generelt er der en god prognose.

Hvad er en diskusprolaps

Den typiske årsag til at man får nerverodssmerter er en overbelastning på en af vores diskus skiver i ryggen. Når det sker, buler diskus ud i rygkanalen og trykker på nerven til benet. Alt efter hvor stor en overbelastningsskade diskus prolapsen er, vil du møde understående diagnoser. Uanset på hvilket niveau din skade er, er der gode udsigter til, at du bliver rask. Jo større skade des længere tid tager det for kroppen om at komme sig, men 80-90% af alle selv med diskus prolaps kan komme sig uden operation.

Diagnostik af diskusprolaps

Diagnostik af diskusprolaps og dermed årsagen til nerve smerterne kan sædvanligvis ses og bekræftes via Mr-scanning, men ikke på røngten billeder. Det skal dog tilføjes, at man på op til 30% af den voksne befolkning kan se diskus prolapser, når man Mr-scanner dem, uden at de nogensinde har haft nerverodssmerter eller rygsmerter. Derfor stilles diagnosen diskusprolaps ud fra en sammenhæng mellem den kliniske undersøgelse hos lægen eller fysioterapeuten og evt. efterfølgende Mr-scanningen.

Hvordan skal man forholde sig til smerterne

Akutte fase

I den akutte fase kan aflastning være nødvendig
Sengeleje hjælper ikke i sig selv, men det kan være nødvendigt i den akutte fase. Anbefalingen er at veksle mellem at ligge ned og at bevæge sig rundt. Så snart det er muligt for smerterne, vil det fremme helingen at bevæge sig omkring mest muligt normalt.

Medicinsk behandling
Supplerende medicinsk behandling er oftest nødvendig og hensigtsmæssig. Følg lægens anvisninger på dosis, og hvor tit du skal tage medicinen, så får du størst effekt og bliver hurtigere istand til at bevæge dig rundt. Typisk anbefaler lægen dig et gigtpræparat, som udover at smerte lindre også vil modvirke den inflammation (betændelse), der er om nerven. Dvs. der er også noget virksomt i medicinen, som vil hjælpe kroppen til at komme sig hurtigere. I tillæg hertil vi der også ofte blive ordineret Pamol eller lignende præparat.

Enkle øvelser
I nogle tilfælde vil du kunne arbejde med gentagne bevægelser og mobiliserende øvelser, som letter trykket på nerven. Det vil du og din fysioterapeut på Århus Rygklinik vide efter den indledende undersøgelse.
Enkle øvelser og motion, der stimulere cirkulationen og dermed fremmer ophelingen, vil også blive startet så snart det er muligt.
Sygemelding kan hos nogle være nødvendigt pga. smerterne, men igen gælder det, at det er hensigtsmæssigt så hurtigt som muligt at vende tilbage til aktivitet mere og mere.

Kroppen heler
Den viden, vi har i dag om diskusprolaps og nervesmerter, gør, at vi i langt de fleste tilfælde afventer, at kroppens egen helingsevne får lov at virke inden en evt. operation overvejes. Du kan under denne ophelingsfase få vejledning hos Århus Rygklink om, hvordan du optimere ophelingen ved hjælp af specifikke bevægelser, træning, fysisk aktivitet og hensigtsmæssige arbejdsteknikker /ergonomi.

Advarselssignaler ved diskusprolaps

Hvis de nerver, der har med din blære og afføringskontrol at gøre er påvirkede, er det akut operations indikation (meget meget sjælden situation).
Det du vil mærke er,

  • At din følesans, når du tørre dig på toilettet er ændret
  • At du har problemer med at komme af med vandet, når du er på toilet eller at du ikke kan holde på vandet.
  • At du har problemer med at komme af med afføring eller ikke kan holde på den og prutter uden at kunne kontrollere det.

Hvis du oplever ovenstående tager du akut kontakt til egen læge, og hvis dette ikke er muligt, tager du kontakt til vagtlægen. Du fortæller til vagtlægen, at du har et rygproblem med nervesmerter og nu har fået symptomer på ovenstående (cauda equina).