AlterG genoptræning

AlterG “som at gå på månen”

Vægtaflastende genoptræning

Book tid

Tlf. 86222210

Pris

Intro-pris 10 klip á 30 min 999 kr.
1 klip á 30 min 150 kr

Hvad er AlterG - genoptræning

Udviklet af NASA
AlterG er et special-løbebånd udviklet af det amerikanske rumfartsorganisation NASA til at optræne deres astronauter. Maskinen vinder i dag frem som en revolutionerende genoptræningsmaskine, der meget præcist kan vægtaflaste din træning, så genoptræning bliver langt mere optimal. Hermed vil du hurtigere genvinde din funktionsevne uden unødvendige smerter.

Styring af vægtbæring
AlterG træneren er basalt set et ”normalt løbebånd”, men man går i en slags ballon, der lukkes lufttæt til om hofterne ved hjælp af et par specielle bukser og en lynlås. Ved at blæse luft ind i ballonen kan en person løftes på samme måde som vand bærer op på, men til forskel fra bassintræning kan vægten reduceres med op til 80% præcist i 1% intervaller og derfor elimineres forhindringer for tidlig genoptræning. Din motorik og naturlige balance etableres, og træning af gang og balance kan fremmes med bevaret fuld bevægelighed i hoften, knæ og fod.Du bevæger dig uden at bære al din egen vægt, og dermed fjerner du negativ påvirkning af dine led – ankel, knæ, hofte, rygrad. Den negative påvirkning af din krop reduceres og smerte ved gang eller løb opstår ikke.
AlterG giver mulighed for at:

  • Gå eller løbe uden smerte, i et raskt tempo
  • Reducere stress i led og skadede områder i underkroppen
  • Genoptræne hurtigere med mindre smerte

Hvem vil have glæde af AlterG

Idrætsskader
Hurtigst muligt tilbage til normal fysisk funktion er målet for alle og især for idrætsudøveren. AlterG er det optimale træningsredskab til at supplere din styrke, balance og mobilitetstræning ved idrætsskader; du opretholder et normalt bevægemønster, og derigennem stimulerer du vævet i den funktion, det skal tilbage til. Den er også et godt redskab at træne i før en operation af fx et korsbånd. Således opretholder man så stor muskelmasse og neuromuskulær styring som muligt og dermed forkorter man optræningen efter operation.

Restitutionstræning
Er du for tiden meget idrætsaktiv, og kan du mærke på sener og led, at de begynder at være overbelastede? Her giver AlterG dig mulighed for at holde fast i din gode løbeform samtidig med, at du aflaster sener og led.

Slidgigt
Træning i AlterG giver dig mulighed for at træne løb og gang, uden at dine led bliver overbelastede. Derved kan du optimere din form og samtidig stimulere dine led og muskler. Et rigtig godt supplement til styrketræning omkring ryg, hofte og knæ samt evt. et GLA:D-forløb.

Rygproblemer
Gang og løb er ofte hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med rygproblemer, men det kan i nogle faser være nødvendigt at reducere stødene ved landing. Træning i AlterG vil reducere tyngdebelastningen og gøre det muligt at optræne led, brusk og muskler tilbage til normal funktion.

Efter operation
Efter en operation i ryg, hofte, knæ eller fod vil du via træning i AlterG kunne komme hurtigt i gang med at bevæge dig med et normalt bevægemønster. Vi tilpasser din vægt i det opererede område, så det svarer præcist til det, du må belaste det med ifølge din læge, eller således at du går/løber smertefrit. Dermed får dine led og muskler træning i den funktion, de skal vende tilbage til – med præcis den belastning de kan holde til.

Vægttab
Har du behov for at tabe dig pga. hofte-, knæ- eller fodproblemer, kan AlterG være et rigtig godt supplement som træningsredskab til din kostregulering, styrketræning og evt. et GLA:D-forløb. Du kan også teste AlterG for at opleve, hvor meget det vil reducere dine knæsmerter ved gang, hvis du tabte fx 5, 10 eller 15 kg.

Neurologiske sygdomme
Al forskning om neurologiske sygdomme peger på, at træning (især konditions-, styrke- og balancetræning) er et vigtigt redskab til at holde symptomer og følger i skak. Med AlterG kan du træne dine ben og kondition så hårdt, som du ønsker – uden at skulle være nervøs for at falde. Herudover kan du få en mere normal gangfunktion baseret på AlterG-teknologien.

Blodprop, hjerneblødning eller rygmarvsskade
Naturlig gangtræning i AlterG er mulig, fordi det er et vægtaflastende genoptræningsredskab, der både giver dig støtte til balance og reducerer kropsvægten med op til 80 procent. Når løbebåndet kører, aktiveres den gangfunktion, som vi alle er født med. Kombinationen af vægtaflastning, støtte og det rullende løbebånd gør det nemmere at få en korrekt gangkorrektion, hvor hælen sættes i jorden først, og hvor der kommer en rytme i gang.

Optræning af ældre
Er du oppe i årene og har været sengeliggende eller inaktiv i længere tid som følge af sygdom eller brud på hofte og lårben, kan du med fordel træne i AlterG for at genvinde din styrke og kondition. Du kan træne så hårdt, som du har mod på, uden at der er øget risiko for nye faldepisoder under træningen. Dermed får du nemt og sikkert trænet din gangfunktion tilbage og genvinder din fysik.

Aldersgrupper
AlterG kan benyttes af alle aldersgrupper.
Maskinen fungerer optimalt, når du ligger inde for følgende højde og vægt:
Højde: 140 - 200 cm
Vægt: 40 - 180 kg

Hvordan anvendes maskinen https://www.youtube.com/watch?v=u0o-8MmKArg

Eksklusiv mulighed

Som eneste privatklinik i Aarhus kan proaktiv Risskov og proaktiv Århus C/Aarhus Rygklinik.

Vi er stolte over at kunne tilbyde noget af det nyeste genoptræningsværktøjer man ellers kun ser
på større hospitaler, professionelle sportsudøvere over hele verden eksempelvis Manchester United, Manchester City, Chelsea, Bayern München, Juventus, Milan, Miami Heat, Golden State Warriors, Chicago Bulls, Houston Rockets, Houston Texans samt flere universiteter rundt om i verden, herunder Københavns Universitet.