Diskusprolaps

Behandling af diskusprolaps og iskias

Behandling af diskusprolaps i Århus

En diskusprolaps kan være meget generende, og give stærke smerter og begrænsninger i ens funktioner. En diskusprolaps er ofte ledsaget af nervesmerter der kan stråle ud i benet (diskusprolaps i lænden) eller armen/fingre (diskusprolaps i nakken) 

Hos Aarhus Rygklinik er vi specialister i diskusprolapser, og vores fysioterapeuter vil kunne afklare din præcise diagnose, prognose og lave et optimalt genoptræningsplan efter diskusprolaps.

Hos os har du mulighed for en akut tid, og vi vil prioritere at afhjælpe smerter og få dig dig i gang med en aktiv genoptræningsplan.

Læs videre herunder, hvis du ønsker flere informationer om diskusprolaps. 

Aarhus Rygklinik behandler rygsmerter, nakkesmerter og diskusprolaps. Vi er specialister i rygbehandling

Professionel hjælp

Genoptræning af diskusprolaps

Diagnostik

Er du i tvivl om du har fået en diskusprolaps vil vores fysioterapeuter kunne hjælpe med at diagnosticere dig præcist.

Smertehåndtering

Vi hjælper dig i klinikken med smertehåndtering og sørger for, at du har redskaber til afhjælpning af smerter.

Genoptræning

En diskusprolaps heler, og med den rette genoptræning kan langt de fleste komme sig helt. Vi hjælper dig med den rette genoptræning til diskusprolaps.

Vi behandler diskusprolaps i Aarhus. Vores rygspecialister har mere end 10 års erfaring i genoptræning af diskusprolaps
Illustration af diskusprolaps og tryk på spinalnerven

Hvad er en diskusprolaps?

Imellem ryggens hvirvler sidder der bruskstrukturer (diskusskiver), som er opbygget af kraftigere ydre fibre og en blødere midte. Diskusskiverne har til formål, at give ryggen støddæmpning og bevægelighed. 

Hvis den blødere midte presser sig ud igennem de ydre fibre, er der tale om en diskusprolaps. 

Hvorfor får man diskusprolaps?

Der er typisk flere årsager til, at man udvikler en diskusprolaps. Først og fremmest degenererer diskusskiverne igennem livet, og bliver mere modtagelige for overbelastning.

Forskning har vist, at både inaktivitet og hårdt fysisk arbejde, kan spille en rolle som risikofaktorer for udviklingen af prolaps. Derudover kan genetik spille en rolle. 

Årsagen skal derfor typisk findes i kombinationen af flere ting.

Akut tid

Få en tid indenfor 24 timer

Fysioterapeuter

Certificeret specialister +10 års praksiserfaring

Gratis parkering

Hold 2 timer gratis lige til døren

Hvornår skal jeg søge akut læge ved diskusprolaps?

Føleforstyrrelser i skridtet

Styringsbesvær af benene under gang

Vandladning/afførings problemer

Tiltagende kraftnedsættelser / lammelser

Behandling af diskusprolaps

Diskusprolaps heler

Lad os starte med den gode nyhed. Kroppen heler efter en diskusprolaps, og forskning viser tydeligt, at over 90 % kommer igennem det uden behov for operation ved hjælp af tid, fysioterapi og hensigtsmæssig genoptræning. 

Smerterne ved diskusprolaps er særlig udtalt de første 8 uger af helingsforløbet, hvorefter man ser en gradvis bedring i smerteniveau og funktion. Symptomerne fra en diskusprolaps kan vare alt imellem 6-12 mdr., så tålmodighed er vigtig.

Hold dig i gang

Ved akut diskusprolaps kan det være nødvendigt at moderere aktivitetsniveauet i den første tid, men man ved fra forskning, at helingen opnår de bedste resultater med løbende bevægelse i rette mængde. 

Hvor meget skal man så bevæge sig? Det nemme svar er, at man er nødt til at lytte til sin krop og bruge sund fornuft. Diskusprolaps præsenterer sig forskelligt, så man er nødt til at mærke efter, hvad der føles rigtig for dig. En tommelfingerregel er, at aktivitet ikke skal give forværrende smerter i ryggen eller øget udstråling til benet. Forbigående gener, under bevægelse, er acceptable, sålænge de går væk igen, når man holder pause.   

Varier dine stillinger ofte og gå gerne små ture.

Hvis det er muligt fortsæt også med at arbejde. Hvis du er i tvivl, kan din læge eller fysioterapeut hjælpe med at afklare, om du skal have reduceret tid eller sygemelding.

Øvelser

Så snart det er muligt for smerterne er det en god ide at begynde genoptræning af ryggen. 

Hos Aarhus Rygklinik hjælper vi dig med at få lavet det rigtige rygprogram, som tager udgangspunkt i dit problem, og hvor langt du er i ophelingen af diskusprolapsen. Programmet vil løbende blive progredieret i takt med at diskusskiven heler, og man dermed kan tage imod større og større belastninger.

Øvelsesprogrammet vil indeholde flere elementer f.eks. 

Øvelser som fjerner tryk på nerven, så vi modvirker udstrålende smerter.

Mobiliserende øvelser, der skal gøre din ryg smidig igen.

Styrkende øvelser, som sikrer at din rygmuskulatur kommer i form igen, og mere generaliserede styrkeøvelser for resten af kroppen.  

Funktionsøvelser målrettet de arbejds-, dagligdags- og fritidsbelastninger du skal tilbage til. 

 

genoptræning vs. operation ved diskusprolaps

Konservativ genoptræning er førstevalg i behandlingen af en diskusprolaps, men i ca. 10 % af tilfældene kan det blive nødvendig med operation. Man får typisk en kirurgisk vurdering mhp. operation ved manglende fremgang efter 8 uger, ved forværring og alvorlig nervekompression.

Skanning af diskusprolaps

Skal jeg have en skanning?

Retningslinjerne er, at man som udgangspunkt ikke behøver det, da fysioterapeuten kan stille diagnosen ud fra din sygehistorie og kliniske test. Ud fra det kan man lave en præcis genoptræningsplan, som har en god prognose. Da 90 % af alle diskusprolapser på den måde kan genoptrænes konservativt, er det ikke nødvendigt at gå videre med en skanning.

MR skanningen kommer ind i billedet, i de tilfælde hvor der er manglende fremgang eller alvorlige tegn på nervekompression, som nødvendiggør en kirurgisk vurdering.

4 Hurtige om Diskusprolaps

90 %

heler op og har ikke brug for operation

Nervesmerter

er normale ifm. diskusprolaps.

Prognosen

er rigtig god, men helingen tager tid!

Hold dig igang

helingen er bedre ved bevægelse. Lyt til kroppen.

Medicin og diskusprolaps

Supplerende medicinsk behandling kan være nødvendig i den akutte fase af en diskusprolaps.

Kontakt lægen om dine muligheder og få råd til type af medicin, og hvilken dosis du kan tage. 

Smertestillende eller inflammationsdæmpende medicin kan være hensigtsmæssig, hvis smerterne er så kraftige, at du ikke kan være til. Dæmpning af smerterne kan være med til at mindske muskelspændinger og gøre dig i stand til bedre at bevæge dig rundt.  

Det er også vigtigt, at få sovet ordentlig, så din restitution bliver optimal. 

Længerevarerende medicinsk behandling kan ikke anbefales, så snak med lægen om en udtrapningsplan. 

nervesmerter og diskusprolaps

Diskusprolaps kan ofte give tryk og inflammation af nerveroden, som dermed begynder at give nervesmerter.  

Nerverodssmerter stråler fra rygsøjlen og ned i benet, og franakken stråler det typisk ud i armen. Det er ofte nervesmerterne, der gør livet svært de første uger med diskusprolaps.

Smerterne er i starten typisk konstante, brændende og kan ved visse bevægelser jage ned i benet. Sammen med smerterne har man ofte en summende og sovende fornemmelse i benet.

Nervens funktion er i en del tilfælde også påvirket, hvilket vil sige, at du kan opleve ændringer i følesansen på områder af benet, muskelkraften kan svækkes, manglende eller svækkede reflekser og nerven er følsom overfor strækpåvirkning.

Nervesmerter er altid meget ubehagelige, men husk at kroppen heler, så det er for en periode. Diskusprolaps har en god prognose.

Aarhus Rygklinik behandler iskiassmerter. Har du udstrålende symptomer kan fysioterapeuterne hjælpe dig med rådgivning og genoptræning
Eksempler på nervesmerternes udbredning fra lænderyggen.

RELATEREDE BEHANDLINGER