Efterhånden som livet skrider frem, vil de belastninger vi har været udsat for begynde at give forandringer på vores krop. Ligesom vi får rynker i panden, så vil vores led få slidforandringer.
Slidgigt er en meget almindelig tilstand, når man bliver ældre, f.eks. vil man kunne finde degeneration på diskusskiverne i ryggen hos 96 % af alle 80 årige.
Det positive budskab er, at de slidmæssige forandringer ikke er ensbetydende med, at man skal have ondt, for det er en del af den normale aldringsproces.
I nogle tilfælde vil de slidmæssige forandringer dog kunne give gener. Symptomerne på slidgigt er typisk en triade. Man har stivhed og ondt i leddet ved igangsætning, efter leddet er varmet op bliver smerterne mindre, for igen at blive værre jo mere man belaster det. Når slidgigtssymptomerne er fremskredne har man have ondt i hvile, hævelser, begrænset funktion og natlige smerter.