Vores skelet er i konstant forandring. Knoglerne nedbrydes og opbygges afhængig af, hvordan man belaster kroppen, calcium indtag, sygdomstilstande og hormonforhold.
Knogleskørhed opstår, når kroppen ikke kan lave ny knogle, eller at den nedbryder mere knogle end den opbygger. Resultatet bliver en svækket knoglestruktur, hvor man er i større risiko for brud. (Se billede)
Ny forskning har vist, at man ikke skal være nervøs for at bruge kroppen, selvom man har knogleskørhed. Træning og aktivitet er tværtimod en stor del af behandlingen for knogleskørhed.